
Genre: Abbey Tripel
Udseende: Chimay Tripel har en meget flot gylden farve, som reflekteres flot i lyset. Dens svagt uklare udseende vidner om en ufiltreret øl, som med dens fine hoved og holdbare skumkrone giver øllen et smukt udseende.
Duft: Øllen fra det belgiske bryggeri Chimay har en duft, som er præget af humle – dog på den gode måde. Dette første indtryk efterfølges af frugtagtige noter af både muscat, rosiner og banan, hvilket giver øllen mange duftaromaer og udforskningsmuligheder.
Smag: Smagen af øllen kommer fra duften, hvor den har en dejlig velafbalanceret smag af humle. Først og fremmest er det den frugtagtige note af muscat og rosiner, der giver denne øl en særdeles attraktiv aroma, samt en vis sødme, som klæder øllen. Aromaen suppleres med et strejf af bitterhed som står i god kontrast til sødmen. Der er ingen surhed, men en efterbitterhed, som smelter i munden.
Vores mening: Den hvide variant fra Chimays sortiment har en dejlig frisk humlearoma, som virker yderst velafbalanceret. Der er tale om en koncentreret mængde, som virker meget afbalanceret men samtidig også en smule overvældende, og som efterfølges af en distinkt bitterhed. Vi rammer “kun” en karakter lige over middel, men der er ingen tvivl om at det er en øl som er værd at prøve.
Bliv den første til at kommentere