Willemoes – 55 Grader Nord (saison)

willemoes-55-grader-nord-saison
Bryggeri: Vestfyen4,7
Genre: 
Saison

Udseende: En ufiltreret øl, som godt kunne minde om en Weissbier, dog lidt lysere. Skum kronen er minimal.

Duft: Duften er meget speciel, grundet humlen der bliver brugt i. Denne slags humle hedder Galaxy. Citron fylder meget i duften af denne øl.

Smag: Når man først tager en tår af øllen smager den umiddelbart som den dufter. En sødme rammer tungen som det første smagsindtryk, som herefter går over i en bitter note, som til sidst ender ud i en tør eftersmag. Det giver lyst til en tår mere, og kan derfor være et godt salgstrick på værtshuset, da man hele tiden er tør i munden, så man får lyst til en ekstra tår.

Tørheden har noter af gran og harpiks, som er med til at gøre den krydret. Umiddelbart leder dette også tankerne hen på gin, som jo også dufter af gran.

Vores mening: Efter vores mening er det en interessant øl, som lidt deler vandene.Duften og det allerførste smagsindtryk ligner ikke andre øl, da den har en speciel duft af humle, gær og gran, med et strejf af citrus.

Til gengæld har den en fin sødme og en citrus-agtig bitterhed, som klæder øllen. Den karakteristiske tørre eftersmag er vedvarende på en fin måde. Det er dog ikke en øl for uerfarne øldrikkere, da den karakteristiske smag er meget anderledes end en pilsner eller en almindelig ale. Dog en interessant øl, som har rigtig meget at byde på rent smagsmæssigt.

Alkohol:5.7%
Cl:75
Set til:29 Kr
Land:Danmark
EAN-nr:5709602727791
Vurderet:05/05-16
Producentens egen beskrivelse:

Breddegraden 55 grader Nord har været omdrejningspunkt for Peter Willemoes gennem hans liv. Født i Assens, folkehelt ved slaget på Reden og død ved Sjællands Odde.
Alt inden for samme breddegrad.

 

Bliv den første til at kommentere