Bryggerigaarden – Mørk Hvede

Mørk Hvede
Bryggeri: Bryggerigaarden (Vejle Bryghus)3,2
Genre: 
Dunkelweizen

Udseende: Dette er en ufiltreret øl, hvor øllens udseende er mørkebrunt. Desuden har den en hurtig aftagende skumkrone, der ikke rigtig hænger ved.

Duft: Den har en meget sødlig duft, hvor man kan fornemme nogle frugtaromaer. Især banan er at fornemme i duften.

Smag: Førstehåndsindtrykket er en smule vandet. Men man kan smage de sødlige frugtaromaer, hvor banan træder frem i smagen. Brygget formår ikke at komme ordentligt i dybden og dette gør at smags oplevelsen ikke bliver ideel. De ristede malte er også svære at fornemme i øllen, men man kan dog godt smage at det er en hvedeøl. Finishen er let bitter og dette skaber en okay balance i forhold til øllens sødme.

Vores mening: Øllen har ikke nok dybde og kraft. Dog kan man kan godt smage at dette er en hvede øl. De frugtrige aromaer kommer frem i smagen dog ikke tydeligt nok. De ristede malte træder heller ikke nok frem i smagen, og dette skuffer lidt. Når dette så er sagt er øllen okay i forhold til prisen på 10 kr. Derudover skal det også tages i mente at øllens styrke kun er på 5,1 %, og det giver selvfølgelig nogle begrænsninger i forhold til øllens smags oplevelse.

Alkohol:5.1%
Cl:50
Set til:10 Kr
Land:Danmark
EAN-nr:5710280500002
Vurderet:21/01-15
Producentens egen beskrivelse:

Bryggerigaardens bryggere har ladet sig inspirere af de klassiske mørke Weissbier´s, da de skabte denne øl. Weissbier, også kaldet hvedeøl, er bedre kendt i sine lyse versioner. Smagen i denne mørke hvede er domineret af ristet malt og noter af banan og karamel.

 

Bliv den første til at kommentere