De 5 Gaarde – Didrik Luxusbryg

De 5 Gaarde - Didrik Luksusbryg
Bryggeri: De 5 Gaarde4,5
Genre: Strong Pale Lager/Imperial Pils

Udseende: Øllen Didrik fra De 5 Gaarde har en flot gylden farve, som minder meget om en pilsner. Derudover har brygget en tynd offwhite skumkrone, som desværre er hurtigt aftagende.

Duft: Når man dufter til denne øl, mærker man lynhurtigt en duft af malt. Denne maltduft efterfølges af en behagelig sødme, som kunne skyldes malten. Der er også en svag duft af humle, som dog ikke er gennemtrængende og dominerende.

Smag: Didrik smager fyldigt med en harmonisk balance mellem sødme og styrke. Noter af karamel er også til at fornemme i øllens aroma, som giver øllen sin sødme. Desuden træder de ristede malte også godt frem i smagen, der giver en sød og rund smag. Til slut afrundes øllen i et let bitter smag, som giver øllen et godt helhedsbillede.

Vores mening: Vi har at gøre med en meget sød og naturlig øl, der er fyldig, men dog uden nogen specielle aromaer. Det er et godt dansk bryg, men hvor vi savner en smule bitterhed, som næsten ikke er til at spore. Øllen mangler desuden mere tyngde. Den har nogle fine smagsaromaer, som dog desværre ikke fremtrædende nok. Derfor er det måske lige i overkanten at kalde øllen et luxusbryg.

køb her

Alkohol:7.5%
Cl:50
Set til:16,95 kr.
Land:Danmark
EAN-nr:5701598033108
Vurderet:11/10-12
Producentens egen beskrivelse:

Didrik Luxusbryg har en harmonisk balance mellem sødme og styrke. Kornet fra vores marker er maltet, så den naturlige smag trænger igennem i denne kraftfulde luxusbryg, der har en alkoholvolume på 7,5%.
Didrik er navngivet efter Otto Didrik Schack, som er en tidligere ejer af Schackenborg. Schackenborg var i Schackslægtens eje fra år 1661 til 1978 i i alt 11 generationer. I 1978 overgik Schackenborg til Kronen og ejes i dag af H.K.H. Prins Joachim, som har residens på slottet. Specialøllene fra De 5 Gaarde er brygget med omhu af nænsom maltet byg, primært fra egne marker, og tilsat humle. Under brygningen fokuserer vi på den naturlige maltsmag, og vi lagrer maltet længere end normalt, hvilket giver den flotte gyldne farve.

 

Bliv den første til at kommentere