Dos Equis – Lager Especial

Dos Equis Lager
Bryggeri: Cervecería Cuauhtemoc Moctezuma (FEMSA)2,6
Genre:
Pale Lager

Udseende: En lagerøl skaber sjældent den store skumkrone, og denne øl er da heller ikke undtagelsen. Et tyndt lag skum pryder den gyldne øl, som står knivskarpt med sin klassiske lyse pilsnerfarve.

Duft: Øllen har en dejlig frisk duft, og en kraftigere duft end nogle af de andre pilsnere fra Mexico. Det er humlen som giver øllen sin friske duft – på en tilpas og ikke overvældende måde. Dertil kan anes enkelte noter af malt, hvilket er med til at modvirke et ensformigt udtryk.

Smag: Når man først smager på denne øl er det næsten som altid friskheden fra humlen som spiller ind. Men herefter tager en sødme over, hvilket faktisk er lidt overraskende i forhold til at det er en pilsner, da eftersmagen også er forholdsvis sød. Ser man bort fra sødmen, så har denne øl også flere smagsnuancer end en almindelig pilsner, hvilket giver den en kraftigere smag end nogle andre øl fra samme genre.

Vores mening: Efter vores mening der tale om en fin øl, som nemt vil kunne drikkes på en varm sommerdag. Den adskiller sig ved sin sødme, hvilket jo både kan være godt og skidt alt efter ens smagsløg. Den har også mere at byde på rent smagsmæssigt, men da det i bund og grund er en pilsner, lander vi ikke særlig højt på karakterskalaen.

Alkohol:4.7%
Cl:33
Set til:16,95 kr.
Land:Mexico
EAN-nr:7501061622017
Vurderet:26/2-16
Producentens egen beskrivelse:

Dos Equis blev skabt i Mexico i 1897 af en tysk brygmester, som blandede sine bryggertraditioner med de mexicanske traditioners ånd. Øllen, som i begyndelsen hed Siglo XX for at fejre det 20. århundrede, blev senere kendt som Dos Equis (eller bare to X’er på spansk). Dos Equis Lager Especial sprød og gylden lager fra Mexico med præcis den rette balance mellem smagsfuld og forfriskende.

 

Bliv den første til at kommentere