
Genre: Stout
Udseende: Brygget er sort som natten, intet lys trænger igennem. Derudover har den en flot beigefarvet skumkrone med en fin densitet.
Duft: Chokolade og lakrids er fremtrædende i duften. Desuden fornemmer man tydeligt den traditionelle duft af genren stout, i form af de ristede malte.
Smag: Lakrids og chokolade er det første der træder frem i smagen. Eftersmagen bliver præget af lækker engelsk lakrids. Derudover er det ikke den typiske stout, da bryggeriet har underspillet de brændte malte. Dette virker umiddelbart rigtig godt.
Vores mening: Lakridsen og chokoladen fungerer rigtig godt sammen. Øllen hælder mest til den søde side, uden at blive for meget. Måden de brændte malte er underspillet på er med til at give denne smag. Alt i alt en rigtig lækker stout der skiller sig ud fra mængden, og kan varmt anbefales. Et bryg der helt sikkert skal smages igen.
Bliv den første til at kommentere