Estrella Damm – Daura

Estrella Damm - Daura
Bryggeri: Damm2,5
Genre: Pale Lager

Udseende: Denne spanske øl fra bryggeriet Damm har et lyst og klart gylden udseende, som med sit luftigte skum og en tilpas pilsnerkulsyre giver øllen et flot helhedsindtryk rent udseendemæssigt.

Duft: Spansk øl er sjældent overraskende, men måske er denne undtagelsen. I hvert fald stiger der en meget markant humlet og blomstret aroma duft op fra glasset, hvilket giver en behagelig fornemmelse rent duftmæssigt. Man bliver derfor nødt til at smage på øllen for at se om der virkelig er tale om en overraskelse.

Smag: Det er måske ikke den største overraskelse til dato, men smagen af denne pilsner er fyldig, let maltet, samtidig med at den har en behagelig afrundet humlebitterhed, der også efterlader lette noter af blomster og frisk græs i eftersmagen.

Vores mening: Egentlig er det en ganske velsmagende pilsner, der ikke helt ligner den typiske vesteuropæiske standard, men nærmere ligger sig lidt op af de traditionelle tjekkiske pilsnertyper. Den har fine nuancer af humle, men bliver dog også en smule kedelig. Den er godkendt, og er desuden langt bedre end den spanske San Miguel.

Alkohol:5.4%
Cl:33
Set til:14,95 Kr
Land:Spanien
Vurderet:14/07-11
Producentens egen beskrivelse:

Damm har brygget i Barcelona siden 1876. 130 års erfaring og dynamik har medført usædvanlig kvalitet og smagsoplevelser ud over det sædvanlige – behagelige oplevelser. Estrella Damm Daura er to gange blevet præmieret med titlen: ”Verdens bedste glutenfri øl”. (2008 & 2009) Daura er en rigtigt øl med de bedste facetter fra øl verdenen.

 

Bliv den første til at kommentere