Fullers – Honey Dew

Fullers - Honey Dew
Bryggeri: Fuller´s4
Genre: Golden Ale/Blond Ale

Udseende: Honey Dew er som navnet antyder brygget på honning, hvilket også giver den sin karakteriske lyse og gyldne farve. Farven komplementeres af en lys skumkrone som ligger fint i kanten af glasset og er forholdsvis vedvarende i længden. 

Duft: Brygget har en mild og behagelig duft, hvor man mest at alt kan ane noter af honning, samt en hvis friskhed. Denne friskhed skyldes den økologisk humle, som øllen er brygget på. Honey Dew er nemlig 100% økologisk.

Smag: Smagen af honning er kendetegnende for øllen og går igen gennem hele smagsoplevelsen. Desværre er øllen dog en smule tyndt, og har en mild smag af humle og malt. Smagen af malt og humle efterfølges af et strejf af karamel, hvor eftersmagen er meget sød på grund af honningen. 

Vores mening: Honey Dew fra det engelske bryggeri Fuller’s er en meget forfriskende øl der samtidig er meget sød, som sagt på grund af honningen. Vi savner dog nogle større smagsnuancer, da den udover honningen ikke har forfærdeligt meget at byde på. Det skal dog siges at den ville smage godt på en varm sommerdag til et par røde bøffer.

Alkohol:5%
Cl:33
Set til:13,50 Kr
Land:England
Vurderet:04/10-12
Producentens egen beskrivelse:

Øllen er 100 % økologisk. Selve bryggeriet er fra 1845, men der er blevet brygget på pladsen de sidste 350 år siden. Tre af deres øl er blevet kåret til ”champion beer of Britan.” Det har et andet engelsk bryggeri nogensinde gjort.

 

Bliv den første til at kommentere