

Genre: Wheat Ale
Udseende: En India Pale Ale brygget på hvede giver et ufiltreret og uigennemsigtigt udseende og en fin let gylden farve. Dertil kommer en cremet hvid skumkrone som er vedvarende et stykke tid efter ophældning.
Duft: Duften minder om en typisk hvedeøl. Den indeholder forskellige søde noter af frugt, heriblandt banan. Hertil kommer en bitter humle, som også virker afbalancerende i forhold til sødmen.
Smag: Det første smagsindtryk er en umiddelbar smag af hvede. Denne smag efterfølges af en frugtig sødme, som til sidst afløses af bitterheden fra humlen, som giver en næsten sæbeagtig fornemmelse. Den er dog yderst rund og fyldig i smagen med en balanceret aroma.
Vores mening: Når vi har at gøre med en hvede IPA forventer vi både smag af hvede og masser af humle. Det er dog umiddelbart to modstridende genrer, og humlebitterheden er dog også lidt for kraftig efter vores mening, hvilket spolerer den samlede oplevelse. Dog er det en god dansk hvedeøl, som minder meget om en Hoegaarden, når man ser bort fra bitterheden.
Bliv den første til at kommentere