Indslev – Sort Hvede

Indslev - Sort Hvede
Bryggeri: Indslev Bryggeri8,2
Genre: Wheat Ale

Udseende: Kort sagt: en øl, der er sort som helvede. Til denne sorte farve lægger der sig en hvid-brun eller cappucino-farvet skumkrone, der umiddelbart er meget holdbar.

Duft: Sort hvede dufter forholdsvis diskret i forhold til de tilsatte aromaer. Dog er der kraftige noter af ristet malt.

Smag: En meget fyldig ale, som nærmest er grænsende til en stout. Brygget indeholder kraftige noter af lakrids, kaffe og karamel. Særligt den ristede malt træder meget i karakter, sammen med chokolade, hvilket bidrager til en meget balanceret ale. Eftersmagen er heldigvis ikke brændt, men til gengæld både sød, raffineret og ristet.

Vores mening: Øllen lever op til vores forventninger i forhold til aromaer og type. Det er dejligt med en stout der ikke er for tung, og samtidig har de typiske kendetegn af kaffe, lakrids og chokolade. Det er en gestus at blande stoutens store smagsnuancer med hvedeøllen og dens bløde og fyldige toner. Den ville være perfekt til desserter og det er en genistreg fra Indslev Bryggeri.

Alkohol:6.5%
Cl:50
Set til:21,95 Kr
Land:Danmark
Vurderet:11/09-13
Producentens egen beskrivelse:

Måske er vi de første, der brygger denne sjældne øltype? Normalt brygger man stout på bygmalt, men Sort Hvede er brygget på godt 50 % hvedemalt. Sort Hvede er derfor mere rund og blød – og ikke så skarp som normal stout. Sort Hvede er helt sin egen.

Sort Hvede er brygget på mørke malttyper, heriblandt en røgmalt, der giver øllet en fin røget og lakridsagtig smag. Øllet dufter svagt af kaffe og har lette noter af mørk chokolade. Sort Hvede giver en god mundfylde og har et mørkt, cremet skum. Nyd den foran kaminen på en stormfuld efterårsdag efter en lang gåtur i skoven – eller til kraftige gryderetter, vildtkød eller skimmeloste. Server øllet kælderkoldt i et højt glas, så aroma og skum får lov at træde frem. Ryst de sidste 10-15 ml inden opskænkning.

 

Bliv den første til at kommentere