Thisted – Jule Ale 2012

Thisted Jule Ale 2012
Bryggeri: Thisted Bryghus7,4
Genre: Abbey Dubbel

Udseende: Denne jule ale har en flot kastanje/mahogni-farve, som står nydeligt i lysets skær. Udover den mørkerøde farve kombineres med en nougat farvet skumkrone, som klæder øllen så længe den varer, da den er knap så holdbar.

Duft: Når man først indånder duften fra denne øl, bliver man hurtigt klar over at det er en juleøl, da duften er meget typisk for genren. Men sine krydrede og sødlige dufte, hvor man kan nævne forskellige noter af både rom, nødder og brændte mandler, har øllen en imponerende duftprofil.

Smag: Smagen er meget krydret og har en aromatisk smag af nelliker og koriander, som man hurtigt forbinder med julen og alt hvad der hører sig til. Lader man øllen hænge lidt længere i munden, opdager man at eftersmagen og finalen er domineret af en afbalanceret sødme og en passende mundfylde.

Vores mening: Jule Ale 2012 fra Thisted Bryghus er en yderst interessant øl, grundet den stærke alkoholprocent på 7,5%, som giver en god varme i kroppen på en kold vinterdag. Smagsindtrykket inkluderer toner af kaffe og julekrydderier, som kombineres med en dejlig sødme. Der er flere faser i øllen og det er bemærkelsværdigt!

Alkohol:7.5%
Cl:50
Set til:19,95 Kr
Land:Danmark
Vurderet:22/11-12
Producentens egen beskrivelse:

Thisted Bryghus blev i 1902 stiftet på baggrund af det fallerede Thisted Aktiebryggeri. Deres nye brygmester har med årets Jule Ale brygget en dejlig mørk ale inspireret af den belgiske øltype ”Brüne”. Den markante alkoholstyrke gør øllet særligt velegnet til julens søde og fede retter.

 

Bliv den første til at kommentere