Midtfyns – Ale

Midtfyns - Gunners Ale
Bryggeri: Midtfyns Bryghus7,4
Genre: Premium Bitter/ESB

Udseende: Denne klassiske ale fra Midtfyns Bryghus er en mørk ravfarvet øl, som står flot i lysets skær. Farven komplementeres med en tyk hvid skumkrone, der er nogenlunde holdbar i længden efter ophældning.

Duft: Duften denne Gunners Alle og de forskellige duftindtryk som den indeholder er domineret af de ristede malttyper som øllen er brygget på, hvilket giver en mørk duft. Disse dufte efterfølges af noter af Goldingshumle, som tilføjer duften en friskhed.

Smag: Øllen er rigtig sød i starten og afsluttes med en bitter eftersmag, der skyldes de mørktristede maltsorter. Sødmen og den bitre eftersmag falder i god jord, da disse karakteristika er noget af det som kendetegner en ale, og også gør denne øl til en velafbalanceret smagsoplevelse.

Vores mening: Øllen rammer rigtig godt indenfor genren ale, som også er blevet beskrevet i smagen. Det er en god og kraftig øl, der på mange måder er med til at fastslå Midtfyns Bryghus’ værdier. På grund af den gode smagsoplevelse kvitterer vi med en karakter som ligger et godt stykke over middel.

køb her

Alkohol:6.5%
Cl:50
Set til:45 Kr
Land:Danmark
Vurderet:19/10-11
Producentens egen beskrivelse:

Midtfyns Ale er en fyldig og velafbalanceret "English Strong Bitter" med en mørk ravfarve. Bryggeren har udviklet malt- og humleprofilen for at fremhæve smagsnuancerne i denne ESB. Brygget på Maris Otter Pale malt, Roasted Barley og Cara Crystal malt. Humlet med Styrian Golding og Pilgrim.