Midtfyns – Hoppy Monk

Midtfyns - Hoppy Monk
Bryggeri: Midtfyns Bryghus7,6
Genre: Imperial/Double IPA

Udseende: Dette bryg fra Midtfyns Bryghus har en flot og orangerød farve, som har et flot genskær i lyset. Øllen er en ufiltreret, overgæret pale ale, som har en tilpas cremet skumkrone, som fuldender udseendet.

Duft: Øllen har en dominerende duft af citrus, som skyldes de rigelige mængder af humle, som er tilsat øllen. Dog er det en behagelig humleduft, som derudover kombineres med noter af både peber og gær.

Smag: Smagsbilledet efterlader en krydret og blid eftersmag, som skyldes den velanvendte belgiske trappist gær. Denne behagelige eftersmag giver sammen med en afrundet bitterhed en fantastisk intensitet og fyldighed, som gør denne øl til et yderst dejligt bekendtskab.

Vores mening: Ordspillet som ligger i navnet, antyder af der er tale om en humlet øl (hops betyder humle på engelsk), som det er tilfældet for IPA’ere. Hoppy Monk har udover sin bitterhed fra humlen en velbalanceret mængde citrus og et stærkt strejf af peber. Det er en stærk og spændende pale ale på intet mindre en 9,5%, som dog skjuler sine procenter godt med sine friske noter og intense krydderier. 

Alkohol:9.5%
Cl:50
Set til:49 Kr
Land:Danmark
Vurderet:18/04-12
Producentens egen beskrivelse:

En helt ny øl brygget i anledning af, at Midtfyns Bryghus udbyder B-aktier. En belgisk / amerikansk inspireret imperial IPA, som er fyldig og frisk, og hvor humleprofil og gærprofil er tydelige. Denne spændende øl er på 9,5% vol. har en IBU på 82 og er humlet med Cascade, Centennial og Chinook og tørhumlet med Centennial og Chinook. Denne øl kendetegner Midtfyns Bryghus ret godt. Det er samspillet af ingredienserne i denne øl, der resulterer i, at man får noget, der både er harmonisk, kraftfuldt og velafbalanceret.

 

Bliv den første til at kommentere