

Genre: Belgian White (Witbier)
UDSEENDE:
Øllen har en gylden, rødlig og brun farve, som også er kendetegnet ved en ale. Farven komplementeres af et hvidt og cremet skum, hvilket får øllen til at fremstå som en fryd for øjet.
DUFT:
Efter at have duftet til øllen fornemmer man, at de dominerende duftaromaer er syrlige noter af citrus, som efterfølges af en let bitterhed og et strejf af appelsinskal. Specielt appelsinskallen giver en dejlig duft, som leder tankerne hen på jul.
SMAG:
Red White Christmas har en stærk aroma og smag af citrusskal – hovedsageligt kandiseret orange. Derudover indeholder øllen nogle frugtagtige smagsindtryk såsom pærer og æbler, og et strejf af gær. Smagen er anstændigt sød, men har også en antydning af fyrretræ og citrusskallens bitterhed.
VORES MENING:
Efter vores mening har vi at gøre med en forfriskende øl, som dog har et lidt for kraftig smag af citrus i forhold til at det er en juleøl. Derfor er det også en frisk juleøl til lette retter, hvis man bliver træt af de mange klassiske juleøl som ales og stouts, som er meget tungere i smagen.
Bliv den første til at kommentere