Grupo Modelo

Modelo Especial
Bryggeri: Grupo Modelo3,1
Genre: Pale Lager

Udseende: Rent farvemæssigt ligger denne mexicanske øl mellem en pilsner og en classic, da den er en nuance mørkere end en almindelig pilsner. Derudover er det en filtreret øl, som ikke rigtig kan prale af den store skumkrone.

Duft: Duften leder med det samme tankerne hen på klassikeren Corona, hvilket skyldes, at øllen er brygget bl.a. på majs. Det er meget normalt, at mexicanske øl brygges på majs, hvilket er med til at give en meget karakteristisk duft.

Smag: Igen er det tydeligt at smage, at øllen er brygget på majs. Det giver en anden fornemmelse og fylde i munden end de klassiske pilsnere, som udelukkende er brygget på bygmalt. Den adskiller sig også positivt ved at have en behagelig bitterhed i eftersmagen og generelt et stort smagsindtryk, genren taget i betragtning.

Vores mening: Modelo Especial er efter vores mening en rigtig god øl, som ligger i den høje ende af pilsnerkategorien. At den er brygget på majs giver øllen mere fylde og en god smag som vil passe perfekt i varmen. Her forestiller vi os også, at den vil være rigtig god til stærke retter – mexicanerne er jo kendt for stærk mad, og har brygget øl som passer dertil.

Alkohol:4.5%
Cl:35
Set til:15,95 kr.
Land:Mexico
EAN-nr:75031602
Vurderet:26/2-16
Producentens egen beskrivelse:

Modelo Especal er en gylden pilsner, som dufter tydeligt af nyslået halm og søde majskorn. Smagen er sødlig med en forfriskende fylde og diskret efterbitterhed. Modelo Especial er perfekt både før, under og efter det uformelle måltid og snacks, gerne med et mexicansk tema som for eksempel nachos med smeltet ost.

 

About Christian Ullegård

Bruuns Alle 2 5700 Svendborg Email: christian@xn--l-klubben-k8a.dk Kode: Cpr2003941895 Link til mail: https://server2648.serverpark.dk:81/roundcubemail/index.php