

Genre: German Hefeweizen
Udseende: Som man vil kunne forvente, da der her er tale om en hvedeøl, har denne øl fra Paulaner et uklart og ufiltreret udseende med en lys gylden farve. Dette kombineres med et kraftigt og vedvarende skum, som fuldender udseendet rent genremæssigt.
Duft: Øllen har en frisk og frugtig duft, som skyldes hveden. En anden grund til denne frugtige duft er de bløde noter af banan, som er en fryd for næseborene. Herudover kan der anes et strejf af malt, men for at fornemme yderligere aromaer bliver det nødvendigt først at smage på øllen.
Smag: Paulaner Hefe Weissbier er kort sagt en velsmagende hvedeøl. Fra første tår kan man straks fornemme de frugtrige aromaer, såsom banan og æble. Herudover kan man smage noter af citrus og honning, der giver øllen en dejlig sødme. Herudover er kuldioxiden vel afstemt i forhold til øllens sammensætning af smagsaromaer, og øllens finish er let og sur med en fin velbalanceret bitterhed.
Vores mening: En frisk og frugtrig Weissbier til sommeren, som ligger blandt de bedste Weissbiers. Den har en maltet eftersmag, og vi synes det er godt med en blanding af både bygmalt og hvedemalt. Dette er en øl man ikke kan tage fejl af – den er god at drikke hele året rundt, men den ville være at foretrække om foråret og sommeren. Den kan sammenlignes meget med Edelweiss og Weihenstephaner Hefe Weissbier. Så hvis man har smagt disse to øl er den helt sikker også værd at prøve.
Bliv den første til at kommentere