Samuel Adams – Lattitude 48 IPA

Samuel - Lattitude 48 IPA
Bryggeri: Boston Beer Company3,8
Genre: India Pale Ale

Udseende: Latitude 48 IPA er et orangebrunt bryg med flot gyldent skum, som aftager relativt hurtigt efter ophældning, men klæber til glasset i flotte mosaikker.

Duft: Duftindtrykket er præget af en skarp humleduft, der både er sød og bitter på samme tid. Denne duft kombineres med en mere dominerende sødme af hyldeblomst, som gør øllen yderst frisk.

Smag: Den kombinerede smag af sødt og bittert, som man kender det fra IPA (India Pale Ale) gør øjeblikkeligt sin virkning. Dette efterfølges af hyldeblomstnoter og ingefæraromaer, som afviger fra det normale smagsbillede. Til sidst fyldes munden med et væsentligt gærelement, der i modsætning til de ufiltrerede typer ikke er til stede i selve smagen.

Vores mening: Det er en meget humledomineret IPA, som er alt for bitter i eftersmagen. Til gengæld er hyldeblomstsmagen meget gennemtrængende, og giver øllen et friskt pift. Alt i alt er det ifølge os en skuffende IPA, som dog vil være rent guf for humleelskere.

Alkohol:6%
Cl:33
Set til:15 kr.
Land:USA
Vurderet:07/04-13
Producentens egen beskrivelse:

Øllen har fået sit navn efter dens humlearoma. Det såkaldte humlebælte ligger nemlig ved den 48'ende breddegrad.

 

Bliv den første til at kommentere