Schneider Weisse – Hefe Weissbier (tap 7)

Schneider Weisse
Bryggeri: G. Weissbierbrauerei G. Schneider & Sohn8,2
Genre: German Hefeweizen

Udseende: Øllens udseende er, som man ville kunne forvente sig af en weissbier, ufiltreret med en flot rav-mahogni farve. Farven komplementeres af et tykt og cremet skum, der bliver liggende i kanten af ølglasset lang tid efter ophældning.

Duft: Duften af denne weissbier er glædeligt frugtagtig, og det er en typisk overgæret lugt, en duft af nellike og muskatnød, der rammer næseborene. Disse frugtige duftaromaer indbyder i den grad til at tage den første tår af øllen.

Smag: Rent smagsmæssigt ligger vi på en mellemting mellem Weihenstephan Weissbier & Erdinger. Den har den klassiske smag af hvede og en let syrlighed, men samtidig også frugtige smagsaroaer af nelliker og muskatnød, som det også var kendetegnende i duften. Smagen er derudover meget kraftig og stærk, og det er noget af en smagsoplevelse man får sig.

Vores mening: Denne weissbier fra Schneider & Sohn er på tungen en frisk øl frisk, som fremstår ren, fyldig, harmonisk og velafbalanceret. Den afsluttes med en let, delikat smag af bitterhed og efterlader et surt indtryk i ganen. Efter vores mening er det en rigtig god Weissbier, der kan nydes både til en krydret ret, men også uden mad.

 

køb her

Alkohol:5.4%
Cl:50
Set til:25 Kr
Land:Tyskland
Vurderet:24/11-11
Producentens egen beskrivelse:

Grundlagt i 1872. Største bryggeri i Bayern. Historien om hvede øl er også historien om Schneider bryggeriet og familien og deres berømte Schneider Weisse. Georg I Schneider, som var hvede øl pioner og skaberen af den originale ​​Schneider Weisse opskrift (som stadig bruges i dag), æres af alle hvede øl kendere.

 

Bliv den første til at kommentere