

Genre: Brown Ale
Udseende: Denne brown ale fra det bornholmske bryggeri har en mørkebrun farve, som er grænsende til det sorte. Derudover har den et et flot hvidt skum, som er nogenlunde vedvarende, samt en fin karbonering.
Duft: Duften virker umiddelbart meget typerigtig i forhold til en brown ale. Man kan fornemme dufte af den ristede malt, samt noter af mørk chokolade og gær.
Smag: Rent smagsmæssigt er der en del at komme efter med denne brown ale. Den har kraftige smagsnoter, blandt andet den mørkristede malt er med til at give øllen fylde. Derudover har den en sødme, som dog ikke adskiller sig fra andre brown ales, og afsluttes i en let bitterhed. Udover disse smagsnuancer har den dog ikke noget særligt ‘touch’ udover de gode og trofaste noter som f.eks. mørktristet malt.
Vores mening: Svanekes Brown Ale er en fin ale, som lever op til dens beskrivelse og til vores forventninger, undtagen hvad angår passionsfrugt, som den ifølge beskrivelsen skulle indeholde. Den fremstår meget velafbalanceret i forhold til sødme og bitterhed og leverer hvad man forventer af en brown ale. Vi vurderer derfor, at den vil være god til mange retter fordi den ikke er alt for ‘særpræget’.
Bliv den første til at kommentere