Ugly Duck – IPA Amarillo & Citra

Ugly Duck - IPA Amarillo & Citra
Bryggeri: Indslev Bryggeri6
Genre: Indian Pale Ale

Udseende: Denne India Pale Ale er, som det er kendetegnende for genren, en ravfarvet øl, som lidt overraskende har et ufiltreret udseende. Hertil følger en fin hvid skumkrone som stille og roligt forsvinder.

Duft: Når man første gang dufter til øllen, har den en kraftig duft af humle, hvilket også er meget typisk for en IPA, da humlen ofte er dominerende i denne type øl. Derudover kan man fornemme en duft af gær, hvilket, sammen med humlen, også er de eneste duftnuancer, som vi fornemmer.

Smag: Denne øl fra Indslev Bryggeri har en dejlig frisk smag, specielt i begyndelsen, når brygget rammer tungen. Herefter går den over i en tydelig smag af humle, som giver øllen sin bitterhed, hvilket er en god afveksling til friskheden i starten. Denne smag fader til sidst ud, og efterlader en let bitter eftersmag.

Vores mening: Efter vores mening er IPA Amarillo & Citra en klassisk India Pale Ale, som dog ikke er lige så stærk som andre i samme genre. Ellers er det en ganske udmærket øl, der sagtens kunne anbefales, specielt til krydrede retter eller som en aperitif,, i kraft af sin bitterhed.

Alkohol:5.9%
Cl:33
Set til:25 kr.
Land:Danmark
EAN-nr:5704260110138
Vurderet:16/09-15
Producentens egen beskrivelse:

Vi elsker humle! Så simpelt er det. En blød og velafbalanceret India Pale Ale. Maser af humle – med både Amarillo og Citra humle bliver der skabt den perfekte India Pale Ale.