Øllets historie går tilbage til 1100-tallet, hvor øl blev brygget af munkene på klostrene, som en metode til at finansiere de kristne korstog. Her havde øllen en lav alkoholprocent, og blev foretrukket frem for vand af helbredsmæssige årsager. Senere, i midten af 1800-tallet, åbnede det første trappist-bryggeri, som bryggede øl som udelukkende blev drukket af munkene. Disse trappistklostre eksisterer også idag, og producerer nogle af de mest eftertragtede øl i verden. 6 af verdens 10 trappistklostre findes i Belgien. Det kan være svært at opremse de mest populære øl i Belgien, da der findes 180 bryggerier, som brygger øl i vidt forskellige genrer. Der er dog populære øl som Hoegaarden, Leffe, Chimay, Duvel, Orval, og Rochefort.